HALETUDSERNE

Børnejazz for alle aldre

Trompetist Ida Brinch står i spidsen for bandet Haletudserne. Med godt humør, overskud og en smittende glæde inviteres børn og barnlige sjæle inden for i jazzens legesyge verden. Små og store øre bliver udfordret og forkælet med fortællinger, swing, groves, free, bossa og ballader. Der bydes op til dans, når bandet spiller alt, hvad de kan.

Musik og tekst er komponeret og skrevet af bandets trompetist, Ida Brinch. I 2023 modtog hun Carl Prisen i kategorien som årets børnekomponist, for netop udgivelsen “Haletudserne”.

Koncerten er især for børn mellem 2 og 8 år, men er også en oplevelse for hele familien.

Lineup:

Sang: Emma Pilgaard
Trompet: Ida Brinch
Guitar: Johannes Mogensen
Kontrabas: Emil Madsen
Trommer: Magnus Lundsgaard

*****

Hvor: På festpladsen, Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 København SV.
Hvornår: D. 6. juli 2024 kl. 10.00
For hvem: Alle aldre
Pris: Koncerten er gratis og uden tilmelding

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnekulturstedet på kontakt@bkultur.dk.