Formidlingsmateriale til institutioner

I forbindelse med et projekt, vi lavede sammen med Slots- og Kulturstyrelsen i 2022 udviklede vi sammen med pædagoger og børn en række formidlingsmaterialer inden for billedkunst og moderne dans primært. De fleste af aktiviteterne går på tværs af kunstarterne og madkufferten tager udgangspunkt i den mad, man spiser i institutionen.

Aktiviteterne er udviklet med udgangspunkt i institutionernes behov, ønsker og muligheder, både i forhold til forberedelsestid og adgang til materialer. Derfor er materialerne udviklet, så man kan sidde sammen med børnene og se på dem og udvælge hvilke, man har lyst til at arbejde med, og man skal ikke bruge svært tilgængelige materialer – alle tingene er noget, I enten har i institutionen eller kan købe i den nærmeste dagligvareforretning.

Materialerne er tilladt at downloade og bruge for alle. Vi håber meget, I vil få glæde af dem!