Lørdag d. 14. juli kl. 15.00:

Big Fun!

Børnejazzkoncert for alle aldre

Afrikanske rytmer, funky grooves, jazz og angolansk folkemusik er blot nogle af inspirationskilderne for dette orkester. Big Fun! er en kogende Hot Pot af cool musik, udført af fire internationalt anderkendte musikere; Michael Blicher, Martin Schack, Niclas Knudsen og Emil De Waal. Der er tale om fire store musikalske personligheder, der leverer stor spilleglæde, fantastisk humør og musik i verdensklasse, når de folder sig ud.

Saxofonisten Michael Blicher har komponeret filmmusik og spiller desuden med Astro Buddha Agogo og The KutiMangoes. Organisten Martin Schack modtog i 2000 Jacob Gades Legat og har bl.a. spillet med Sinne Eeg, Morten Lund, Alex Riel og DR Big Band. Niclas Knudsen har bl.a. udgivet CD’er med grupperne Ibrahim Electric, Fra De Varme Lande og Human Beat Boxer. Bag trommerne sidder Emil De Waal med sin sikre hånd og grænseløse musikalske tilgang til musikken.

Det kan ikke undgå at blive andet end Big Fun!

Line-up:

  • Michael Blicher (saxofon),
  • Martin Schack (orgel),
  • Niclas Knudsen (guitar),
  • Emil De Waal (trommer)

Hvor: I Pavillonen på Karens Minde.
Hvornår: Lørdag d. 14. juli kl. 15.00.
For hvem: Koncerten er for børn og voksne i alle aldre – men især for børnefamilier.
Hvad koster det: Koncerten er gratis.

*****

Koncerten er en del af Copenhagen Jazzfestival.