D. 4.-8. maj:

Rør mig

Interaktiv udstilling for børn fra 3 år

Hvordan kan man vise sin vildskab og glæde, hvis man kun kan bevæge sine fingre og trække på smilebåndet? Hvordan kan man fortælle andre, at man er jublende begejstret, hvis det der kommer ud af ens mund, lyder som skrig? Og hvordan kan man i det hele taget udtrykke alt det, man har på hjerte, hvis ikke man har et sprog eller ikke kan bevæge sin krop? Det og en masse andre kropslige udfordringer har fire kunstnere fra Børnekulturstedet Karens Minde lavet en interaktiv udstilling om, efter at have arbejdet med 93 børn med funktionsnedsættelse fra specialskolen Strandparkskolen gennem fire måneder.

Udstillingen er lavet af Maria Noer, Christian Liljedahl, Sarah Maria Fritsche, Esther Ransdal Haugegaard i samarbejde med Annika Nilsson.

Den kan ses i Pavillonen på Karens Minde d. 4.-8. maj 2019, hver dag kl. 9.00-12.00 og 13.00-17.00. Den er gratis, og den er primært henvendt til voksne og børn ned til 3 år.

Projektet er støttet af Statens Huskunstnerordning, Nordeafonden og Kgs. Enghave Lokaludvalg.

* * * * *

“Rør mig” handler om nogle af de indtryk, de fire kunstnere har fået gennem samarbejdet med børnene: Kærlighed, rummelighed, inspiration og tonsvis af krammere. Men også frustration, tragisk alvor og begrænsning.

”Der hersker en fantastisk stemning, fuld af kærlighed og rummelighed på Strandparkskolen: Ingen børn eller følelser er forkerte her. Det har været ekstrem lærerigt og inspirerende. Men der ligger også en dyb alvor i de børns liv og i deres vilkår. Det er den dobbelthed, vi har forsøgt at udtrykke i udstillingen”, siger Maria Noer, billedkunstner på Børnekulturstedet.

Det er især kroppens muligheder og begrænsninger, de fire kunstnere er blevet overvældet af. De børn som ikke har et sprog eller som er meget kropsligt hæmmede har en masse forskellige andre måder at udtrykke glæde, frustration og ærgrelse på – nogen kan måske ikke så godt bruge armene, når de skal lave noget, men så bruger de bare benene. Nogen kan næsten ikke bevæge kroppen, men så får deres fingre deres helt eget liv og udtrykker forskellige ting med bittesmå bevægelser. Der er også børn, der skriger højt, når de er glade eller bliver begejstret – noget der vækker opsigt, forskrækkelse og måske endda irritation mange andre steder i samfundet. Men både børn og voksne på Strandparkskolen forstår, at det bare er en anden udtryksform. ”Det er meget smukt, at observere hvordan børnene rummer hinandens udtryksformer på Strandparkskolen. Man bliver meget bevist om, hvor styrende normerne i resten af samfundet er for, hvordan vi ser på hinanden – man skal ikke falde meget ved siden af, før man bliver dømt som mærkelig, unormal eller forstyrrende”, siger Ditte Marie Størner, leder af Børnekulturstedet Karens Minde.

Men der ligger også nogle begrænsninger i Strandpark-børnenes liv, som er mere alvorstunge. ”Vi er blevet meget bevist om nogle af børnenes konstante behov for hjælp. Både i form af hjælpemidler og menneskelig hjælp. Ligesom jeg nogle gange bruger et hjælpemiddel, som en linial f.eks., som er rigtig god til at hjælpe mig med at tegne en lige streg, men som gør det helt umuligt for mig at tegne rundt, så er børnenes hjælpemidler og hjælpere på én gang en kæmpe støtte til deres liv, men også deres begrænsning. Et gå-trænings-stativ kan hjælpe et barn, der ikke selv kan gå, med at komme til at gå, men det kan måske kun gå ligeud. Så når barnet kommer til et hjørne eller støder ind i en dørkarm, så kan det ikke dreje selv og må vente til nogen opdager det og hjælper barnet med at vende sig. Og de voksne hjælpere kan hjælpe børnene med at bevæge deres hænder, så de får oplevelse af at tegne, men i det øjeblik den voksne ikke lige er der, så går tegningen i stå. Eller måske den voksne ikke tegner med de bevægelser, som barnet gerne vil. På den måde er en del af børnene indespærret i en krop, som de ikke kan udtrykke sig frit med”, siger Christian Liljedahl, ingeniør og multikunstner på Børnekulturstedet.