Tirsdag d. 27. juni kl. 10.00 og kl. 16.00:
Claire Parsons Co.: Marmelad
Udendørs danseforestilling for 2-6-årige
Hvad kan marmelade være? Er det kirsebær, pære, figen, mynte, op eller ned, sammen eller indeni? En lækker, sensorisk forestilling om at mødes, vendes og røres rundt. I “Marmelad” udforsker Mira og Viktor sammen med sit publikum verden gennem øjne, ører, bevægelser og smag. Forestillingen er en moderne danseforestilling med poetiske bevægelser, blød cirkus, smuk scenografi og Fellinimusik.
“Marmelade viste sig at være en helstøbt verden af dans og jonglørnumre, hvor børnene fik lov til at mærke og lugte forskellige underlige ting”, skrev Anne Middelboe Christensen i Teateravisen i maj 2016.
Claire Parsons modtog de svenske kritikeres dansepris i 2015. “Marmelad” fik et internationalt gennembrud i New York i 2014 og har nu været vist over 300 gange over hele verden.
Forestillingen spiller på græsset ved Karens Minde (i Pavillonen ved regn) tirsdag d. 27. juni kl. 10.00 og kl. 16.00.
Der er gratis entré og ingen tilmelding. Institutioner er velkomne.
* * * * *
Forestillingen er en del af FerieCamp, som tilbyder gratis kultur- og idrætsaktiviteter for børn i alle skolernes ferier i udvalgte bydele – herunder Sydhavnen. FerieCamp er finansieret af Københavns Kommune, KFF.