Fredag d. 30. juni kl. 10.00:

ArtHotel: 1-2-3-nU

Forestilling for 0-3-årige

Skyer der svæver over byer…
En gravko der laver en kæmpe stor bunke jord, lige til at kravle op i…
En sommerfugl der ikke kan fanges…
Et æble man skal hoppe højt for at nå…
Vil du være med?
1-2-3-nU…

Det er noget af det, vi oplever, når vi åbner den store popupbog, der med popups, levende billeder og overraskelser tager os med på en musikalsk og sanselig tur ud i verden. “1-2-3-nU” er en musikalsk og interaktiv forestilling for de mindste.

Tekst, sange og på scenen : Dorthe Eggertsen
Teknik, scenografi og på scenen : Rasmus Kajhøj

Forestillingen spiller i lokalet ABC fredag d. 30. juni kl. 10.00.
Der er gratis entré, men der skal bestilles plads – det kan gøres her.

* * * * *

Forestillingen er en del af FerieCamp, som tilbyder gratis kultur- og idrætsaktiviteter for børn i alle skolernes ferier i udvalgte bydele – herunder Sydhavnen. FerieCamp er finansieret af Københavns Kommune, KFF.