D. 15. september 2024 kl. 11.00-17.00
SYDHAVNENS LITTERATURFESTIVAL
Litterære koncerter og workhops
Det er med stor glæde, at vi igen i år inviterer til Sydhavnens Litteraturfestival.
Sydhavnens Litteraturfestival er først og fremmest en hyldest til den nye og spændende litteratur, som udspringer i disse år. Men festivalen er også en legeplads for litteraturen – en katalysator, der giver litteraturen nye former, farver og toner.
Børnekulturstedet og Sydhavnens Bibliotek præsenterer børnejazzkoncerten Ækle Jazzede Eventyr. Det er en litterær koncert, der tager udgangspunkt i Rune T. Kiddes skæve og skøre fortolkninger af nogle af de gamle eventyr. Efter koncerten kan I selv bygge dukker i samme absurde stil ved en dukkeworkshop med Annika Nilsson og Maja Skovhus. Både koncert og workshop egner sig bedst for børn fra 5 år.
Programmet for dagen er:
Kl. 11.00: Ækle Jazzede Eventyr – koncert for børn fra 5 år og deres voksne m. Jakob Høgsbro Trio
Kl. 11.45: Dukke- og dioramaworkshop i samme ækle stil som koncerten m. Annika Nilsson og Maja Skovhus.
Kl. 12.45: Asger Schnack – Jazz og Poesi – danske digte skrevet til jazzmusikere og jazznumre
Kl. 14.30: Rasmus Theisen og Asbjørn Elle transformerer Theisens roman, Molbohistorier, til fortællende musik.
Kl. 16.00: Bisse – solokoncert
Læs mere om de enkelte arrangementer på Bibliotekets hjemmeside.
Det hele foregår i og omkring Pavillonen på Karens Minde d. 15. september kl. 11.00-17.00.
Det er gratis at deltage.
Arrangementet er støttet af Kunstfonden og Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnekulturstedet på kontakt@bkultur.dk.