SLABAM!

Nycirkus for alle aldre

I forbindelse med FerieCamp på Sjælør Boulevard har vi den ære at præsentere Volantes energiske og tragikomiske nycirkus-forestilling SLABAM! Tre cirkusartister kæmper ihærdigt med at spille deres show, men kommer konstant ud for uheld, tekniske problemer og interne stridigheder bag scenetæppet. De gør alle tre deres ypperste for, at showet kan fortsætte uforstyrret for publikum, men de tre artister ender i stedet med at skabe total kaos, hvor backstage og frontstage smelter sammen i et. Det hele kulminerer i en stor finale, med hæsblæsende akrobatik i op til 8 meters højde.

*****

Hvor: På Sjælør Boulevard, den store plæne bag ved ca. nr. 111
Hvornår: D. 5. juli 2024 kl. 14.00
For hvem: Alle aldre
Pris: Forestillingen er gratis og uden tilmelding

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børnekulturstedet på kontakt@bkultur.dk.